Oprettelse af testamente

Du behøver ikke at oprette et testamente, og hvis du ikke har gjort det, så fordeles dine værdier efter din død efter arveloven. Men med et testamente kan du få stor indflydelse på, hvem der skal arve hvad fra dig efter din død. Skulle du umiddelbart være tilfreds med den arvegang, der er angivet i arveloven, kan du alligevel med god grund oprette et testamente. Du kan for eksempel i testamentet bestemme, at arven efter dig skal være med særeje.

Mange mennesker benytter sig af et testamente for på den måde at vise sin sidste vilje og begunstige de mennesker, som man af den eller anden grund mener har fortjent det.

Reglerne i arveloven

Traditionelt inddeler arveloven arvinger i tre klasser:

Første arveklasse er afdødes børn, afdødes børnebørn og så videre. Hvis afdøde var gift, deles arven ligeligt mellem ægtefælle og børn
Anden arveklasse er afdødes forældre. Hvis forældrene er døde, da arver afdødes søskende
Tredje arveklasse er afdødes bedsteforældre på begge sider.

Hvis der ikke kan findes arvinger indenfor disse tre klasser, så går arven til den danske stat.

Har du brug for et testamente?

Alle mennesker kan have brug for et testamente. Et testamente kan dog i visse tilfælde være vigtigere end for andre. I det følgende vil vi tage et blik på de forskellige scenarier, hvor du kan have brug for et testamente. Behovet for et testamente er i høj grad dikteret af dine familieforhold, og specielt hvorvidt du er gift eller ej.

Testamente hvis du er gift

Lad os antage, at du er gift og ikke har nogen børn. I det tilfælde vil din ægtefælle arve alt efter dig. Hvis du ønsker det, kan du oprette et testamente, som sørger for, at din arve efter din ægtefælles død ikke går til dennes arvinger.

Hvis du er gift og har børn sammen med din ægtefælle, da vil børnene og ægtefællen skulle dele arven. Med et testamente kan du sørge for at komme til at råde over en langt større fordeling af arven og bestemme, hvordan den skal fordeles. Husk dog på, at ⅛ er tvangsarv til børn og en ⅛ er tvangsarv til ægtefælle.

I et ægteskab, hvor der er særbørn, bør du være opmærksom på, at disse ikke automatisk arver efter dig. Her bør du oprette et testamente, hvis du vil være sikker på, hvordan arvegangen skal være i tilfælde af din eller din ægtefælles død.

Testamente hvis du er ugift

Er du enlig, og har du heller ikke nogen børn, så kan du gøre med din arv, hvad du har lyst til. Arven vil da fordeles efter anden arveklasse – det vil sige til enten dine forældre eller dine søskende.

Er du ugift men samtidig har børn, så kan du selv bestemme over ¾ af din arv. Børnene har ret til ¼ i tvangsarv.

Bor du sammen med en mand eller kvinde, og er I ikke gift, så vil en eventuel arv gå til børnene. Hvis du i stedet ønsker at sikre din ægtefælle, så bør du oprette et udvidet samlevertestamente. Et udvidet samlevertestamente kan sikre din samlever både med hensyn til fast ejendom og almindelig arv. For at kunne oprette et samlevertestamente er der dog nogle kriterier, som man skal opfylde. Disse kriterier handler i bund og grund om, hvorvidt du og din partner er i en situation, hvor I juridisk er i stand til at indgå ægteskab.